Det har været en glædelig overraskelse for min kone og mig at opleve det fællesskab, vi er blevet en del af, efter at vi for knap et par år siden valgte at sælge vores parcelhus gennem mange år og i stedet købe en ejerlejlighed inde midt i byen, hvor vi er faldet rigtig godt på plads.

Den ejendomsmægler, der ordnede både vores køb af ejerlejligheden og salget af vores hus, havde ganske vist nævnt, at der så vidt han vidste var et usædvanlig godt sammenhold blandt ejerne af de 18 ejerlejligheder, som findes i den bygning, hvor vi nu bor.

Vi oplevede det allerede den dag, vi flyttede ind. Adskillige af de andre beboere kom og hilste på, og de nævnte alle sammen, at vi bare skulle sige til, hvis der var noget, de kunne hjælpe med. Et par af dem nævnte også, at der på det tidspunkt kun var godt en måned til den årlige vinterfest i ejerforeningen, så de håbede bestemt, at vi ville deltage, så vi kunne lære hinanden bedre at kende.

Det gav vi naturligvis tilsagn om med det samme, og et par uger senere spurgte en af de andre beboere min kone, om hun kunne tænke sig at være med i det lille udvalg, som havde til opgave at pynte op i det store kælderrum, som alle ejerne er fælles om at eje, og hvor den slags fester kan holdes.

Det var næsten en gave til min kone, som hellere end gerne ville være med og vise sin interesse for fællesskabet, så hun takkede naturligvis ja til det tilbud. Dagen efter blev der holdt et lille planlægningsmøde hos os, og de fire kvinder, der udgjorde udvalget, havde travlt med at diskutere, hvordan kælderlokalet skulle pyntes op.

Ejerforeningen har nogle billige lyskæder fra tidligere lejligheder, og de skulle naturligvis hænges op. En af kvinderne nævnte, at den opgave krævede lidt arbejde med en skruemaskine, og hun kiggede meget sigende på mig. Og jeg har da også sådan en, så jeg meldte mig straks som frivillig til at medvirke til at få skabt den rette belysning i kælderrummet.

Jeg er jo til hygge og brugskunst – her er min favoritshop: http://www.egesgave.dk/

En af de andre i det lille udvalg begyndte at tale om et problem, som man tidligere havde oplevet i forbindelse med vinterfesterne. Der skal jo gerne være lidt hyggeligt i det ellers meget lidt hyggelige kælderrum, så tidligere har man sørget for et stort antal stearinlys til at skabe hyggen. Der har været stearinlys både på bordene og i vindueskarmene i de ret højtsiddende vinduer, der er i rummet, men efterfølgende har det været nødvendigt med en grundig afvaskning af lofter og vægge, fordi de mange lys har sodet de hvidmalede vægge til.

Det problem havde en anden af kvinderne en løsning på, for hun var hjemme hos sig selv gået over til at bruge soyalys i stedet for traditionelle stearinlys, og de soder stort set slet ikke, fortalte hun.

Så det blev de noget dyrere soyalys, der blev brugt til hyggen, og vi havde i øvrigt en virkelig hyggelig fest nede i kælderen.