Børn elsker bondegårdsferie

Hvis du og familien bor i storbyens jag, eller bare langt fra dyreliv, frisk luft og frodig grøn natur, så vil det med sikkerhed være et kæmpe hit at slæbe ungerne med på bondegårdsferie i det fri. Det er en dejlig form for aktiv ferie, der med garanti giver både trætte og ikke mindst glade børn sidst på aftenen. I det afslappende miljø på en bondegård kan hele familien komme helt tæt på landbruget og dyrenes dagligdag, fra de står op og til mørket langsomt falder på over markerne og staldene.

Hvad enten I ønsker at holde ferie alene i selskab med bondemanden og hans familie, eller I ønsker at holde ferie sammen med andre familier, der også har børn, er der mulighed for at gøre dette. At tage på bondegårdsferie og møde andre familier med børn gør kun oplevelsen for børnene endnu bedre. Her kan de lege og knytte fællesskaber over dyrene og livet på landet med jævnaldrende og få prøvet sig selv af. På bondegårdsferier er landmændene, der også er jeres værter, ofte gode til at inkludere jer som gæster i de forskellige dagligdags aktiviteter. Det betyder, at I kan komme med ud i stalden og fodre eller malke, sidde bag på traktorens lad eller måske endda i styrehuset, når der skal pløjes. En anden unik oplevelse for både store og små er at være med på kartoffeloptageren, hvor I kan sortere kartofler, sten og andre spændende ting fra jordens dyb.

Kom helt tæt på dyrene

Det er muligt at komme på bondegårdsferie i hele Danmark og gårdene varierer meget fra sted til sted. De fleste steder, du kan vælge i mellem, følger den klassiske bed and breakfast model. Det betyder, at I både kan bo på bondegården eller bygninger, der hører til landbruget, og samtidigt få morgenmad og anden forplejning på jeres bondegårdsferie. Nogle gårde tilbyder morgenmad lavet af æg fra gården, eget bacon måske et glas frisk mælk direkte fra køerne. Med andre ord er der altså rig mulighed for at få en autentisk oplevelse på landet. I kan selv være med til at styre slagets gang og selvom der ofte er fuld knald på, så er der også rigelig med tid til at slappe af og nyde jeres ferie i rolige omgivelser, hvor børnene kan boltre sig.

I princippet kan man tage på bondegårdsferie året rundt, men det er mest populært at gøre i foråret og om sommeren. Det er en ideel måde at holde sommerferie på. Der sker også mest på gården i de mere solrige måneder og det er altså en oplagt mulighed for at få nogle fede oplevelser sammen. Der er også mulighed for at komme helt tæt på dyrene. Hvilke dyr de forskellige gårde har, kan I se på forhånd og derpå bestemme, hvilken slags bondegårdsferie familien ønsker. Mest populære er køer, grise, heste og høns, men der kan også være mulighed for at holde ferie sammen med æsler, gæs eller geder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *