I forgårs besøgte jeg min lillebror og hans kæreste. Det var en hyggelig aften. Hun havde lavet en vidunderlig suppe, som vi spiste, mens vi sludrede. Hun kaldte det for en Pho bo suppe. Vietnamesisk. Men hun var lidt i tvivl om, hvordan det udtales: Foo eller Poo bo.
Jeg rejser bare
Jeg var sådan set ligeglad med, hvordan det udtales. Den var lækker, og jeg kan lige forestille mig at lave 10 liter af den og, så fryse ned, så suppen er klar til de kolde efterårsaftner, der kommer i den næste måned. Jeg kommer nok aldrig til Vietnam for at få opklaret mysteriet om, hvordan suppens navn udtales.
Og dog, nu skal jeg ikke være så pessimistisk. Det kan da godt tænkes, at jeg kommer til Vietnam. Hvem ved? Hvem havde forestillet sig, at jeg tog med på en afbudsrejse til Grækenland. Til Kreta. Alene. Ingen. Men det gjorde jeg. Og jeg havde det faktisk dejligt i de 2 uger, jeg var afsted.
Afbudsrejser er billige!
Jeg kigger tit efter afbudsrejser på rejsepriser.dk. Efter turen til Kreta, så har jeg ligesom fået mod på at rejse alene. Jeg har ligesom lært at sige til mig selv, at jeg også har ret til at rejse, selvom jeg er alene. Ok. Det er ikke så sjovt at spise en god middag alene. Mange af oplevelserne, ved at rejse er jo at smage det lokale køkken.
Og ja, det er da rart at have nogen at dele sine indtryk med. Men det kan man faktisk godt finde på selve rejsen. Man skal bare være åben og venlig. Og faktisk, så kom jeg da hjem fra Kreta med mange oplevelser at tale med min familie om.
Lige nu har jeg en rejse til Thailand i kikkerten. Der er afgang om en måned. Jeg skal lige tjekke med min chef, om jeg kan få fri.